Den tredje nyhed i Universe vender gæsterne på hovedet

By marts 31, 2025Nyheder

Gæsterne i Universe Science Park på Nordals bliver til sommer vendt på hovedet i parkens tredje nyhed, Space Spinner, der kan sende de besøgende på en tur, hvor de roterer om sig selv, samtidig med at de bliver sendt rundt i en stor cirkel. Space Spinner bliver den første af sin slags i Danmark.

“Roterende og snurrende vil gæsterne få en ’Andreas Mogensen i rummet’-lignende oplevelse, der bliver sprælsk og udfordrende for alle vores gæster, der godt kan klare mosten” udtaler Pernille Emma Creutz Kjer, projektchef i Universe, og fortsætter:

“Den nye Space Spinner kommer til at se hæsblæsende ud, men faktisk kan man også i denne nyhed – to og to – selv bestemme, om turen skal være tempofyldt eller mere rolig og glidende. Det er dog sikkert, at gæsterne bliver vendt op og ned, når de prøver Space Spinner,” fortæller Pernille Emma Creutz Kjer.

 

Fakta om Space Spinner:

  • Danmarks første Space Spinner vil stå klar i Universe til sommer.
  • 8 kabiner med plads til 2 gæster i hver.
  • Interaktiv styring af rotationen – gæsterne bestemmer selv turens intensitet.
  • Minimumshøjde: 105 cm for at prøve oplevelsen.

Space Spinner er den tredje nyhed, som Universe har lanceret til sæson 2025. Den første var det nye Nintendo-område, nummer to er tårnet Gravity Tower, og den sidste nyhed samt et nyt spisested lader vente på sig lidt endnu.
Raketbanen, en af parkens populære familieoplevelser, forbliver i Universe, men får en helt ny placering i og ved den store indendørs boldlegeplads Ball Factory.

 

Se mere på www.universe.dk.