Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark (FFD) består af Danmarks førende forlystelsesparker beliggende både i storbyer og landdistrikter over hele Danmark. Foreningen blev stiftet i 1996, hvor de danske forlystelsesparker blev enige om at danne foreningen for i fællesskab at kunne stå stærkere samt styrke samarbejde med blandt andet sikkerhed. Henning Møller fra Bakken var den første formand for FFD.
FFD’s formandsliste
1996-1998 – Henning Møller, Bakken
1998-2000 – Jesper Overgaard, Jesperhus Feriepark
2000-nu – Søren Kragelund, Fårup Sommerland
Forlystelsesparkernes i pæn fremgang
I 2025 havde forlystelsesparkerne 11 millioner besøgende gæster og omsatte for over 3,8 milliarder kroner. Siden 2010 er omsætningen steget hvert eneste år, og der har været en samlet omsætningsstigning på 56 %. Forlystelsesparkerne har stor betydning for den region og de kommuner, som de er beliggende i, både som arbejdsplads, vækstmotor og som vartegn for området.
Nogle af Danmarks største arbejdspladser
Forlystelsesparkerne beskæftigede i 2025 mere end 7.400 personer, hvilket svarer til 3.100 fuldtidsansatte. Forlystelsesparkerne er dermed en del af de under 3 pct. danske arbejdssteder med mindst 50 arbejdspladser. Hvert år investerer forlystelsesparkerne for ca. 300 mio. kr..
Forlystelsesparkerne skaber derudover en række afledte positive effekter for det lokale erhvervsliv. Samtidig er parkerne vigtige arbejdssteder særlig for den del af arbejdsstyrken, der er ufaglært, kortuddannet eller står på kanten af arbejdsmarkedet.













