Monthly Archives

december 2017

Knuthenborg’s største investering nogensinde

By | Nyheder

Safariparken er i fuld sving med at anlægge Dinosaurskoven. En millioninvestering der tager os mere end 65 millioner år tilbage i tiden. Fra næste år vil man kunne opleve dinosaurer i et kæmpe skovområde på 30.000 kvadratmeter.

Dinosaurskoven bliver en fast del af safariparken og breder sig over et mere end 30.000 kvadratmeter stort skovområde. Her støder man både på livagtige og brølende dinosaurer som triceratops og tyrannosaurus rex, ægte fossiler, store skeletter og en nulevende dyreart, emuerne, der er tæt relateret til dinosaurerne.

Fårup Sommerland/Academy

Fårup Sommerland ser positivt på 2017 trods dårligt sommervejr

By | Nyheder

I løbet af 2016/2017 har Fårup Sommerland og Fårup Academy formået at modtage hele to priser.

Liljeprisen (Danmarks oplevelsesøkonomiske pris) er udviklet i samarbejde med Meng & Company. Liljeprisen modtog Fårup Academy for at have et vedvarende og innovativt fokus på udvikling af servicen som en central og integreret del af Fårup Sommerlands samlede forretningskoncept.

Udover Liljeprisen, blev Fårup Sommerland også kåret til en andenplads over bedste forlystelsesparker i Europa af det internationale tidsskrift “Kirmes & Park Revue”, hvilket var tredje gang parken kunne modtage denne anerkendelse. Fårup Sommerland fik tildelt prisen i Berlin i forbindelse med konferencen, IAAPA (International Association of Amusement Parks and Attraction).

Med disse to priser i bagagen kan Fårup Sommerland se positivt tilbage på 2017, trods en lille nedgang i antallet af besøgende, som blandt andet skyldtes det drilske danske sommervejr.

Universe starter ny sæson med nye oplevelser i 2018

By | Nyheder

Universe Science park går en spændende sæson i møde i 2018 med nyheder som et 500 m2 indendørs boldunivers, nye virtual reality oplevelser, et nyt spisested og et helt nyt Space tema i nogle af de programsatte shows.

Ball Factory er tænkt som et stærkt tilbud til parkens besøgende på en grå regnvejrsdag. Med det store boldunivers skaber Universe et nyt og stort indendørs område, hvor hele familien kan lege, udforske og konkurrere i de mekaniske og digitale oplevelser. Målet med det nye område er at formidle fabrikkens udvikling, men også at skabe plads til det umiddelbare. Det vigtige er at fantasien får frit løb, når der skal leges og konkurreres i boldfabrikken.

Udvidelsen af virtual reality-området byder bl.a. på verdens første virtuelle paraglider. Man bliver spændt op i en paraglider med vr-briller på. Hvor man så skal styre paraglideren, mens man hænger i luften.

Det nye spisested, BioTope, åbner med kage, sandwich og kaffe ved klatrebanen. Stedet indrettes i et nyt orangeri. Udover den vil parken fortsat også have burgerrestauranten, buffetrestauranten og snackhouse.

I det gennemgående spacetema i de programsatte shows vil Robert Robot lære de mindste om rummet, hvor en 5D-simulator giver de fartglade mulighed for en flugt fra en månestation, og i planetariet kan man fordybe sig i en film om den blå planet.

Parken udvider også antallet af åbningsdagene, så der nu kun er lukket hver mandag.

Det kræver flere dygtige medarbejdere til de besøgende. Omkring 120 sæsonmedarbejdere skal Universe bruge i 2018.

Tivoli Food Hall

Tivoli’s nye Food Hall

By | Nyheder

Efter 14 år åbnede Tivoli endelig deres nye food hall officielt den 17. November 2017.  Mad af mange forskellige nuancer fra nøje udvalgte madstader kan findes på markedet.

Økologiske kyllinger til michelinkokkes svar på grillmad samt mexicanske lækkerier, håndbrygget øl og sunde sager fra Island er blot nogle få eksempler på, hvad Tivolis nye Food Hall kan byde på.

Tivolis nye madmarked er på over 850 kvm og har 15 stader. Projektet er tegnet af arkitekttegnestuen Pei Cobb Freed & Partners Architects fra New York, og hele hjørnet bliver samlet på over 5.000 kvm.